Udførelsen



Selve skulpturen er bygget op af forskellige naturmaterialer.

Jeg går på jagt i mine gemmer for at finde lige præcis DEN stilk eller blomst, der har den rigtige størrelse, bøjning og form, og sætter tingene sammen til nye små vækster. For det meste “gror” væksterne op af kranier eller æg – kontrasten mellem liv og død – eller måske forbindelsen mellem de to?


Da planterne falmer, arbejder jeg mest med de grå, lysebrune og næsten hvide farver – så sætter jeg det op mod en mørk skifer- eller en mørkegrå zinkplade som baggrund eller bund. Det fremhæver alle de små fine detaljer.

Hvis der skal mere farve på, arbejder jeg med ir på kobber; det skaber de helt fantastiske blå og grønne farver, som passer til de lyse, brunlige farver.


Uden om det hele bygger jeg en glasmontre. Jeg skærer glasset ud og lodder stykkerne sammen.

Når først glasset er monteret omkring skulpturen, kan jeg intet ændre, for alt er forseglet.


Skulpturerne kan sagtens håndteres og transporteres.

De er noget mere holdbare, end de ser ud til at være.